Erik Gahner fortæller om Jupit og Livecounter
Jeg har i længere tid gerne ville skrive et indlæg om mit nyeste projekt Jupit.dk som er en link exchange til personlige blog på nettet. Samtidig ville jeg også gerne sætte fokus på Livecounter.dk, som er en gratis service som kan holde dig opdateret med en masse statisikker om dine besøgende.
Min gode ven Erik Gahner kom mig dog i forkøbet, og har nu skrevet et indlæg om begge disse ting. Jeg må indrømme at hans indlæg var så godt at jeg har valgt at droppe mit eget, og i stedet for vil jeg citere ham, og henvise jer til hans indlæg: Til alle der har en blog: LiveCounter og Jupit.
Erik skriver blandt andet:
Først og fremmest har jeg fået flere besøgende, hvilket skyldes Jupit.dk. Jupit.dk er en linkservice udviklet af førnævnte Peter, der kort og ikke-teknisk fortalt, går ud på, at man opretter sig en bruger, uploader et lille banner (88×31), putter en kode ind på ens hjemmeside så man reklamerer for nogle hjemmesider, og så reklameres der automatisk for ens egen hjemmeside på alle andre hjemmesider, der også er tilmeldt Jupit.dk. Det er så simpelt som det er skrevet. Og så virker det!
Og det er helt korrekt. Jeg har arbejdet på projektet i et godt stykke tid nu, og på trods af at Jupit.dk stadig er i beta, så har jeg lagt meget vægt på brugervenligheden. Det at skulle igennem en masse ting og sager bare for at kunne tilmelde sig en service på nettet kan til tider være et helvede, noget jeg gerne ville skåne brugerne for.
Men jeg synes helt sikkert i skal smutte ind og læse hvad Erik Gahner har skrevet omkring Jupit.dk og selvfølgelig også Livecounter.dk på hans, forholdsvis, nye blog som allerede nu ser rigtigt lovende ud. Én ting er i hvert fald sikkert, jeg er allerede nu fast læser af hans indlæg!
Mange tak for det fine indlæg
Og jeg takker også dig for de fine ord om Jupit