Webudvikling, design, SEO, Android

Hold dig opdateret med TweetDeck

Hold dig opdateret med TweetDeck

Det er i dag næsten blevet mere almindeligt at sidde på facebook, twitter og andre sociale netværk og holde hinanden opdateret, end at ringe til vedkommende for at høre hvordan det gør. Men jo flere venner, followers, altså bare generelt folk der læser hvad du skriver, man får, jo mere uoverskueligt bliver det også at holde styr på.

Facebook er ikke så slemt, da alt stort set samler sig i arkiver som du altid kan gå på opdagelse i, men sidder man på twitter og følger ret mange, så kan det i sidste ende godt være svært at følge med.
Af samme grund har jeg undladt at bruge twitter alt for meget, indtil nu!

TweetDeck

TweetDeck

Jeg sad den anden dag og surfede lidt rundt på nettet, da jeg så faldt over et lille stykke software kaldet TweetDeck.

Programmet går i alt enkelthed ud på at samle Twitter, Facebook, Google Buzz, LinkedIn og andre sociale medier ét sted. Du vælger selv hvilke af disse sider du vil have vist, og derefter sætter TweetDeck dem op i små rækker, og så får du ellers alle nyheder op live, og kan derfor nemt følge med i hvad der sker.

TweetDeck kan automatisk forkorte dine links, indsætte billeder og videoer i Tweets, samt meget mere. Du kan også vælge at opdatere flere sider på én gang med samme besked, du vælger bare hvilke ‘accounts’ du vil skrive fra, og så poster TweetDeck dem automatisk på de valgte sider.

Det bedste er dog med TweetDeck at, du ikke behøver at have alle disse sider åbne i din browser, sider som er blevet så store at de rent faktisk trækker ret så kraftigt på dit system. Både facebook og twitter har liveopdateringer, og derfor vil browseren konstant stå og opdatere, og det kan, i visse tilfælde, sløve computeren godt og grundigt ned.

Dette var blot et lille tip, og TweetDeck kan downloades HER.

Relaterede indlæg

Smid en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>