Webudvikling, design, SEO, Android

5 måder til at få dine besøgende til at komme igen

5 måder til at få dine besøgende til at komme igen

Det tager kun ganske få sekunder at få et forkert førstegangsindtryk af en hjemmeside, hvilket oftest leder til at den besøgende vælger at forlade din side og aldrig kommer tilbage igen. Vil du have, det som alle bloggere ønsker, at dine besøgende bliver hængende, og endda kommer tilbage igen? Så vil du helt sikkert også gerne følge disse 5 tips til hvordan du får dine besøgende til at komme igen.

1. Brug overskrifter. Du læser f.eks. denne.

Kun cirka 1 ud af 10 af der lander på et af dine indlæg, vil faktisk forsøge at læse det til fulde. Resten vil prøve at skimte ned gennem dit indlæg, billeder, links, tekst markeret med fed og vigtigst af alt, dine overskrifter. Derved prøver de at danne sig et overblik over hvorvidt indlægget er værd at læse eller ej. I mange tilfælde vælger bloggere at servere store mængder af tekst, uden overskrifter der passer til, ingen lister, links, billeder og fed tekst til at få tekst til at stå ud og så videre. Store mængder tekst gør det umuligt at skimte din side, og derfor bør du for alt i verden opsætte din tekst præsentabelt for dem der vælger at læse hele indlæg, såvel som dem der kun vælger at skimte det.

2. Sørg for at dit RSS Feed er synligt.

Rigtigt mange mennesker følger med på rigtigt mange blogs, og det kan oftest virke lidt uoverskueligt at skulle holde sig opdateret med dem alle. Dette kan den besøgende dog gøre nemt ved at indsamle RSS Feeds fra de blogs den besøgende følger, da man nemt kan få et overblik over diverse opdateringer. Derfor er det vigtigt for dig, som blogger, at gøre dit RSS Feed så synligt som muligt, og derved også lade dine besøgende vide at de kan følge dig på den måde også. Undgår du at bruge dit RSS Feed, så har den besøgende ikke de store muligheder for at få en opdatering når du udgiver et nyt blogindlæg, og derved er chancerne for brugeren kommer igen meget små.

3. Brug billeder, de fanger.

Billeder er en meget vigtig del af din blog. Hvis vi kigger på mange af de store blogs, portaler eller generelt mange af de store hjemmesider, så har de op til flere billeder i deres indlæg, og hvorfor? Vi mennesker elsker visuel stimulation, og hvem har ikke fået tilsendt et billede eller video der har fået os til at trække på smilebåndet og derved følt os godt tilpas? Billeder er attraktive, specielt billeder af mennesker, og det er virkeligt noget der fanger dine besøgendes opmærksomhed.

Sidenote: Brugen af billeder kan også føre til et par ekstra besøgende. Tænk over hvor tit du bruger Google billedsøgning, du er ikke den eneste.

4. Undgå at spilde dine besøgendes tid med dårlige indlæg og søforklaringer.

Det at skrive et kvalitets indlæg kan være svært, men belønningen er stor. De fleste bloggere bruger oftest kun 15 minutter fra de går i gang med deres indlæg til de trykker “Udgiv”. Det betyder umiddelbart ikke at det indlæg du har skrevet er dårligt, men chancerne er høje, da du sandsynligvis hverken har tjekket for stavefejl, overvejet nogle overskrifter det virkeligt fanger eller generelt bare gjort alt for lidt ud af dit indlæg. Dine besøgende vil smutte meget hurtigt igen, uden først at tilmelde sig dit nyhedsbrev eller andre måder hvor på de kan følge dig, for ingen har lyst til at spilde sin tid på kedelige indlæg med en masse søforklaringer. Kom til sagen, giv eventuelt dine besøgende noget at tænke over.

5. Gør ikke brug af stressende farver, tekststørrelser og designkatastrofer.

Disse ovenstående ting er virkelig det der dræber en blog hurtigt. Det kan godt være du er glad for farverne gul og lilla, men du må huske på at ikke alle er enige med dig. Farverne skal passe sammen, de skal være behagelige og ikke få dine besøgendes øjne til at knibe sig sammen. Mange bloggere skriver fordi de elsker det og er gode til det, men omvendt er der også mange der ikke forstår sig på webdesign og udvikling og derfor bruger gratis blogs på nettet. Det betyder ikke i behøver at lave en katastrofe ud af det. Google er en fantastisk måde at finde sider der let kan kombinere farver for dig på en behagelig måde, og lur mig om der ikke også er en der kan lave noget i dine elskede gule og lilla nuancer.

Afslutning

Jeg håber i kunne bruge disse råd til noget. Husk på at, dine loyale besøgende har en tendens til at dele dine indlæg med deres venner og bekendte hvilket vil give dig endnu flere besøgende. Så start allerede nu med at gøre din blog mere venlig, det kan virkeligt betale sig.

Er du en loyal besøgende, såvel som ny her, skal du også være så velkommen til at dele dette indlæg – Det vil jeg blive rigtigt glad for. På forhånd tak, og på gensyn!

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Hvad er en god blog? - [...] Forleden dag sad jeg og snakkede med en ung mand via skype, der viste en del om hvordan søgemaskinerne ...

Smid en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>