I lang tid har en noget så simple funktion som at tage screenshot af sin Android telefon ikke været mulig, men nu ser det ud til at piben har fået en anden lyd.
Om klagerne har været for overvældende for Google, om at det ikke var muligt at tage screenshots af sin Android telefon, vides ikke, men efter den sidste nye update, Android 2.3.4, har de nu gjort det muligt at tage screenshots af sin Android telefon uden først at skulle roote den, eller bruge tredieparts programmer og en kabel/WiFi forbindelse.
Metoden er ganske enkel, dog ikke umiddelbart beskrevet i de store patch notes, eller i hvert fald ikke hvad jeg har kunnet støve op. Alt efter hvad du vil tage screenshot af, om det så er en samtale per sms, fra et spil eller noget helt andet er fremgangsmåden den samme, du skal bare gøre følgende:
- Gå til side, app, samtale eller hvad du vil tage screenshot af.
- Hold din Power knap nede
- Inden menuen med “Genstart”, “Flytilstand” og Sluk” menuen kommer frem trykker du på “Home” knappen, stadig mens du holder power knappen nede.
- Nu skulle din telefon gerne flashe og du vil få følgende besked: “Skærmbillede gemt til kamerabilleder” og dit screenshot er nu gemt i dit galleri under “Kamerabilleder”.
Det tog sin tid at få den funktion implementeret, men nu er den her altså endelig til stor tilfredshed for mange kunne jeg forestille mig.
Håber i kunne bruge dette lille quick tip. Som altid vil jeg sætte pris på du trykker på like knappen under indlægget så vi kan dele budskabet. På forhånd tak.


Øv det virker ikke på en Wildfire
Jeg tror desværre ikke HTC Wildfire får Android 2.3.4 opdateringen.
Crap! Endnu en god grund til at skulle have ny telefon. /:
Det var også grunden til jeg valgte at sikre mig fremtidige opdateringer ved at købe en lidt dyrere telefon denne gang, nemlig en HTC Sensation XE, fremragende telefon!