App: MyBackup Pro

Backup løsninger til Android er der mange af, men hvis man skal vælge den helt rigtige løsning som gør det hele for dig super enkelt, så er der kun ét app der holder nemlig MyBackup Pro

Android og, de efterhånden meget hurtige, smartphones er kommet for at blive. Vi behandler dem som vores kæreste eje, og for mange er dette stykke elektronik hele deres liv og den ting der gør det muligt at holde kontakten til venner og familie. Men i takt med at der kommer flere og flere nye smartphones hele tiden, og de ældre modeller bliver for langsomme, så vælger folk i højere grad også at skife deres telefon ud i højere grad end for blot 5 år siden. Det er ikke helt unormalt at din smartphone i dag har masser af intern plads, samt mulighed for du kan sætte et eksternt SD kort i for at udbygge, den i forvejen store, hukommelse så der er masser af plads til apps, beskeder, billeder, videoer samt kontakter og hvad man ellers har liggende.

Når man har sat sig for at få sig en ny telefon vil man selvfølgelig gerne have alle sine eksisterende data fra den gamle telefon over på den nye så intet går tabt. Der er mange måder at gøre dette på, nogle langt mere komplicerede end andre, men så er der også den smarte, hurtige samt billige løsning, for der findes nemlig apps der kan gøre det for dig!

MyBackup Pro

MyBackup Pro

I denne anmeldelse, som også bliver den første i rækken med android apps, vil jeg tage udgangspunkt i et app der mange gange har redet mig for datatab, jeg snakker her om appet “MyBackup”

MyBackup kommer i to forskellige versioner. Den første er en såkaldt demo version som man kan hente gratis for at se hvad programmet går ud på. Demo versionen af MyBackup leverer de samme funktioner som du får med den betalte version, dog kun i en begrænset tid på 30 dage.

Udviklerne skriver følgende på Android market:

Backup (med tidsplan option) til vores online sikker servere, eller SD-kort, dine programmer, billeder, kontakter og opkaldslog, browserbogmærker SMS (tekstbeskeder), MMS, kalender, System Settings, Home Screens (herunder genvej positioner), alarmer, Ordbog, musikafspilningslister, og meget mere … Gendan dine sikkerhedskopier på din eksisterende eller nye telefon.

Jeg blev ganske positivt overrasket over at alt fungerede ved det her app i første forsøg, selv med demoversionen. Alt de siger dette app kan, hvilket er at kunne sikkerhedskopiere stort set alt fra din smartphone og gendanne det, var helt korrekt. Jeg nåede at bruge demo versionen selv to gange før at min prøveperiode løb ud, og det har været grunden til jeg valgte at købe Pro udgaven af dette app.

Som i kan se har jeg ikke de store ting at sige imod dette app. Det gør præcis det de siger det skal, hverken mere eller mindre, og det har virkeligt redet min dag et par gange efterhånden. Skulle jeg absolut ud og sætte en finger på noget jeg ikke bryder mig om, så var det udseendet. Dette app ligner ærligt talt ikke noget som, hvis man baserede sit første indtryk af app’et på udseende, noget man ville have på sin telefon, og slet ikke noget man ville betale for. Mange af de andre gratis apps, og selv mange af de billigste apps på Android market ser langt flottere ud, og jeg synes ærligt talt det er en skam de ikke har gjort mere ud af det når produktet faktisk er noget af det bedste du kan finde inden for den genre. Men tag dog ikke fejl, dette app kan og vil rede dig den dag din telefon går i stykker, eller såfremt du vælger at købe en ny og smartere smartphone!

MyBackup Pro
Brugervenlighed 5/5
Udseende 2/5
Underholdning/Brugbarhed 5/5

Relaterede indlæg