App: Google Analytics til Android
Google er nu klar med Analytics i deres Google Play Store, et værktøj jeg bruger flittigt til dagligt i dets normale form, hvilket også betyder at jeg da selvfølgelig skal prøve den mobile udgave også.
Mit første indtryk af Google Analytics applikationen var ganske enkelt: lækkert! Nu forventer i sikkert et “Men!”, men der må jeg skuffe jer. Efter installationen af appet, beder Google mig blot at acceptere at de må synkronisere de data der er tilknyttet min Google konto, som selvfølgelig også er forbundet analytics, og så er vi faktisk klar til at bruge applikationen.
Du bliver tildelt 4 faneblade for dine sider: Realtid, Betjeningspanel, Automatiske underretninger og tilpassede underretninger. Dvs. de mest basale underretninger fra Analytics, hvilket efter min mening er rigeligt information til en mobil udgave, da der er mulighed for selv at sætte grafer op i betjeningspanelet, samt det er muligt at se de automatiske grafer og statistikker over f.eks: Sidevisninger, besøg, besøgsvarrighed osv.
Design og brugervenlighed er hvad man kan forvente af et app lavet af Google. Simpelt og brugervenligt er som altid en del af pakken, og i dette app er der bestemt ikke gjort nogen undtagelser på dette punkt. Installation, og brugen af appet er nemt og hurtigt, og uden begrænsninger på hvor mange af dine sider du vil have vist i appet.
Google Analytics kan hentes gratis lige nu i Google Play Store.
| Google Analytics | |
| Brugervenlighed | |
| Udseende | |
| Underholdning/Brugbarhed | |