Dato: 12-07-2010 | Kommentarer [0]
På trods af en rigtig hyggelig weekend, på Mols camping i Ebeltoft, så er jeg nu rigtigt glad for at være hjemme igen. Vejret på pladsen var super godt, måske endda for godt, hvilket gjorde os alle sammen udmattede så snart vi rejste os op.
Mig og damen tog afsted sammen med min storebror, hans kæreste, og det var rigtigt godt lige at komme lidt væk fra alting.
Fredag aften var vi nede og spille minigolf, noget der i sig selv ikke er specielt skægt, men så snart mig og mine brødre griber til køllen, så sker der ting og sager ![]()
Vi nåede til hul nummer 18, og den var ekstra svær, og jeg besluttede mig for bare at jerne igennem og give den alt hvad den kunne trække, altså præcis det modsatte af hvordan man normalt spiller dette campistspil. Men det resulterede i at min lille, dog robuste og tunge, bold fløj over hegnet som var blevet sat op netop for denne bane, ud på vejen, og ramte en lille dreng, der kom cyklende, direkte oven i hovedet ![]()
Lad os bare sige at jeg var heldig at drengen faktisk havde cykelhjelm på, ellers tror jeg ikke han havde cyklet tilbage og sagt "Det gjorde slet ikke ondt", og at det rent faktisk var netop ham jeg ramte, og ikke hans to venner der cyklede ved siden af UDEN cykelhjelm på. ![]()
Lørdag stod den på udflugt til Ree Park, som jeg personligt gerne ville have besøgt i meget lang tid for en masse gode billeder. Og på trods af varmen, så var turen rigtigt god, dog vil et godt tip være hvis i selv overvejer at tage turen dertil: Tag masser af drikkelse med hjemmefra, eftersom en flaske vand koster 25 kr. hvilket gjorde mig 125 kr. fattigere!
Vi var på safari, hvilket jeg ikke så godt vil anbefale da du stort set kan gå den samme rute og stadig se de samme ting. Guiden var utydelig og snakkede generelt kun om ingenting, vi ville jo bare se dyrene. ![]()
Der blev taget en hel del billeder fra turen, billeder som man kan se inde på mit galleri.
Tags: - Personlig blog - camping - familie - Fotografering - Ree Park - Safari - Minigolf - Sjov



