5 gyldne regler til webdesign
Indledning
Nye personlige hjemmesider og blogs skyder op overalt for tiden, og oftest er det folk uden det store kendskab til layout og design. Nu sidder du måske med dit flotte layout og tænker "Nå men så er det ikke mig han hentyder til" Og jo, det kunne netop sagtens være dig, som denne artikel er henvendt til! For på trods af dit flotte layout og dine forholdsvis mange besøgende, hvor nem er din side så at navigere rundt i? Hvor nem er din tekst at læse?
I denne guide vil jeg gerne gå lidt i dybden om de ting jeg mener er vigtige for en hjemmeside, og hvordan du eventuelt kan få endnu flere folk til at besøge og følge dig.
1. Din hjemmeside skal være nem at læse
Efter min mening er den vigtigste regel af dem alle at din hjemmeside skal være nem at læse.
Først og fremmeste handler det om at vælge dine farver rigtigt. Det sidste du gerne vil have er en baggrundsfarve der gør din tekst næsten umulig at læse, eller bruge en tekstfarve der er svær at læse. Mørke farver til tekst på en lys farvet baggrund er meget nemmere at læse end lyse farver på en mørk baggrund.
Størrelserne på dine tekster er også meget vigtig. Du vil ikke have at din tekst er for lille, som er svær at læse, og du vil heller ikke have at din tekst er for stor, da det kan virke for brugeren som om du sidder og skriger af dem. Det handler om at finde den rigtige størrelse.
For nogle år tilbage var det rigtigt populært at centrere alt tekst på en hjemmeside. Men i dag vil jeg dele en lille hemmelighed med dig, centreret tekst er ikke sejt, og slet ikke på mode længere! Sørg for at holde teksten i din sides indhold til venstre. Centreret tekst virker dog stadig, men det er en smagssag, og et eksempel ville være din sides overskrift for eksempel. Men som sagt, så hold dig til at lade al din tekst stå til venstre, så dine brugere nemt kan læse hvad der står, og det mest tekst der er skrevet rundt om i verden, står til højre.
2. Gør det nemt at navigere rundt på din hjemmeside
Alle dine links skal være åbenlyse for dine besøgende, lad dem stå ud så folk fra starten ved "Okay dette er et link jeg kan trykke på". Ikke noget med nogen fancy effekter, specielt ikke i din menu, som gør det svært for dine brugere at forstå hvad det er du vil have dem til at gøre. Hvis nu for eksempel at din menu er bygget op med grafiske elementer, så sørg igen for at gøre det klart at det er noget man kan trykke på, det er links ikke fancy starwars-agtige kraftfelter som bider dig hvis du kommer til at kigge på dem.
Farver på links er også vigtige, specielt hvis du vælger at gå væk fra den standard blå, som betyder link, og lilla som typisk betyder at det er et link brugeren allerede har besøgt. Dine links skal stå ud, og skal ikke ligne noget andet tekst på din side, da det ikke ville virke specielt brugervenligt at lade en besøgende sidde og klikke på en af dine overskrifter i 20 minutter fordi personen troede det var et link.
Din besøgende skal også gerne kunne finde præcis hvad de søger med maks 3 klik. Det betyder at det ikke er en god idé at pakke dine sider ind i andre sider. Dette er specielt vigtigt når det kommer til kontakt, dine kontaktoplysninger skulle gerne altid være mindre end 2 klik væk. Sørg for at du har en kontakt side som man ikke bare lige overser, og hvis det er tilfældet at dine brugere ikke kan finde den, eller hvad de nu søger efter, så kan du godt regne med de forsvinder fra din side igen lige så hurtigt som de kom ind.
3. Din hjemmeside skal være nem at finde
Hvordan kommer dine besøgende til din side? og hvad gør du for at få endnu flere besøgende? En gammel myte siger: "Hvis jeg laver mig en hjemmeside, så kommer de besøgende automatisk". Dette er desværre stadig ofte brugt af mennesker der opretter hjemmesider i dag. Mennesker på nettet kommer ikke forbi din hjemmeside medmindre du går ud og promovere dig selv lidt online, så vel også some offline.
Store hjemmesider og firmaer promovere sig ofte gennem reklamer i TV, blade og andre medier, men som en lille privatperson er der også rigtigt mange ting man kan gøre for at vise verden hvem man er, og hvad man laver.
Det er meget brugt blandt bloggere at lave sider hvor man linker frem og tilbage til hinanden via små bannere eller tekst links, og dette er en glimrende idé! Det er gratis reklame, og man hjælper hinanden med at komme frem på nettet.
En anden god ting er at tilmelde sig link kataloger. Disse sider er oprettet med det formål at gøre det nemt for brugere at finde din hjemmeside ved hjælp af søgemaskineoptimering. Menneskerne bag siderne ligger et hårdt arbejde i konstant at indsamle oplysninger om hvordan søgemaskiner, som for eksempel Google, Yahoo og Altavista, fungerer, og hvordan man kommer højere op på søgelisterne. Fordi der er så mange der bruger disse link kataloger, så får disse sider også en højere page rank, hvilket i sidste ende også vil hjælpe dig, for jo flere sider med højere page rank der linker til dig, jo højere bliver din egen page rank også!
Et eksempel på et link katalog, som jeg i øvrigt selv er oprettet på, er: Linkjunglen.dk, som jeg selv er rigtigt tilfreds med.
Men ikke nok med at din side skal være nem at finde så den besøgende, som tidligere beskrevet, også have meget nemt ved at komme frem til måder personen kan kontakte dig på, gerne mere en én mulighed (f.eks. Gæstebog, Kontaktformular, Email). Dette er yderst vigtigt hvis personen har spørgsmål omkring ting du måske ikke har beskrevet på din side, noget på din side ikke virker, eller andre vigtige ting. Kritik og feedback er altid rart, for så ved du hvad dine besøgende går efter, og du kan derved kan du lave indhold som du ved dine brugere vil elske!
4. Din hjemmeside skal altid være i topform
I flere undersøgelser viser det sig at omkring 60% af dine besøgende forlader din side igen meget hurtigt hvis den ikke indlæser hurtigt nok. Hvis du sidder med 500 besøgende om dagen, og er helt tilfreds med det, så tænk over at du faktisk kunne have fået 300 besøgende mere ved at optimere din hjemmeside til det yderste.
Jeg selv forsøger altid at have min side klar til brugeren på under 5 sekunder hvilket jeg synes er maksimum for en side skal bruge til at indlæse.
Dine besøgende tænker ikke over det før den er gal, og når den først er gal, så enten forlader de din side igen eller vælge at brokke sig, sådan er vi bygget, og det er der desværre ikke noget at gøre ved. Et godt eksempel på dette er da jeg skulle købe min nye telefon da den lige var udkommet, og efterspørgslen på den var meget høj. Webshoppen jeg købte den fra gik ned på grund af de mange besøgende der kom ind i håbet om at få fingrene i telefonen, og folk gav sig til at brokke sig i lange baner, der var sågar mange der truede med at skifte teleselskab fordi de følte det var unfair. Men hvordan havde det set ud hvis alle fik lov at komme ind uden problemer? Jeg er sikker på du forstår min pointe her når jeg siger at, det er vigtigt at holde sin hjemmeside i form, også selvom du har dine 500 tilfredse besøgende.
5. Tænk det hele igennem, lav skitser og sæt så dit mål
Her til sidst, men så sandelig ikke mindst, vil jeg tale lidt om indhold og mål med din hjemmeside.
Før du overhovedet begynder at lave din hjemmeside, skal du finde ud af hvad det er du gerne vil med den. Vil du blogge, skrive guides, dele film, billeder og andre ting. Det er vigtigt at få afklaret med dig selv "Hvad vil jeg have på min side?". Når du har fundet ud af dette, så er det bare at komme i gang, men hold dig til dit koncept, du kan altid udbygge senere.
Kan du holde trit med dine besøgende? Det er meget vigtigt at hvis du laver en blog, eller en side til guides, at du så får din side opdateret og at det indhold du laver fanger brugeren. Husk på at hvis du først laver noget indhold der rent faktisk fanger dine besøgende, så kommer de igen, og hvis du ikke får opdateret ofte, eller at kvaliteten af dit indhold daler, så stopper de så stille med at komme tilbage.
Du har fået en idé til en side med madopskrifter og du er meget ivrig efter at vise det til dine brugere, så ivrig at du ligger det på din side før det er 100% færdigt. Lad være med det! Der er intet værre for en bruger at have forventninger til dit indhold hvor de kan få en smagsprøve og det kører ret godt for dem, og pludselig støder de ind i en "Hovsa, siden findes ikke" eller scriptfejl, og derved ikke kan komme længere. Det virker uproffesionelt og kategoriseres som dårligt indhold, og brugerne vil derfor søge efter andre sider med samme funktioner som der rent faktisk virker.
Konklusion
For mig er det vigtigt at holde stilen simpel, ikke nogle blinkende, rullende eller andre sjove effekter som farer hen over skærmen. Lad det være nemt for den besøgende at navigere rundt og gør alt dit indhold let tilgængeligt. Opdater ofte din hjemmeside, behold ikke dit design i flere år, men giv plads til ændringer som gør det spændende for dine besøgende at vende tilbage gang på gang. Og som en klog man engang sagde "Less is more" så vil jeg give ham helt ret. Det kan godt ske man er rigtigt dygtig til at lave grafiske elementer, men bliver det for meget, falder værdien hurtigt af din side, også på trods af det du laver rent faktisk er rigtigt flot.
Jeg håber at du kunne bruge denne artikel til noget, og det er selvfølgelig op til dig selv om du vil tage brug af disse råd, da det jo selvfølgelig kun er mine personlige erfaringer og holdninger.
Tilbage til oversigten | Du skal også være velkommen til at kommentere denne tutorial i Gæstebogen



