CategoriesSoftware

Microsoft Pinball til Windows 7/10/11

I husker sikkert den klassiske version fra Microsoft, Windows Pinball eller også kendt som 3D Space Cadet Pinball, et legendariske spil der først blev introduceret som en del af Microsoft Plus 95. Det tog verden med storm og blev så populært, at det blev inkluderet som standard i Microsoft Windows NT 4. Desværre udelod Microsoft det ved udgivelsen af Windows Vista og frem til i dag med Windows 11.

Men frygt ej! I dag kan du downloade dette fantastiske spil til Windows 7, 8, 10 og Windows 11 og genopleve det samme fantastiske spil som du husker fra dengang.

Download Windows Pinball (3D Space Cadet Pinball)

Bemærk: Det er på eget ansvar at rode med uofficielle versioner af software. Jeg giver en guide til hvordan det virker, men jeg påtager mig ikke ansvaret hvis du gør noget forkert med det.

Før vi kan komme i gang med at spille det gamle klassiske Pinball fra Microsoft skal det først hentes ned på din computer. Der er mange sider der tilbyder dig dette download, men en del af dem kan godt være lidt shady og uden gode intentioner. Jeg har personligt testet et par stykker af dem og fundet et der er til at stole på.

  1. Klik her for at gå til download siden.
  2. Når du har downloadet filen til din computer, så dobbeltklik på filen og kør installationen.

Du installerer bare spillet hvor du normalt installerer dine spil og software og trykker næste. Når du er færdig, har du en genvej på skrivebordet til spillet, eller alternativt kan du trykke på Windows tasten og søge efter “Pinball”.

Du kan altid slå fuld skærm til hvis vinduet er for lille til den moderne opløsning vi bruger på vores computerskærme i dag.

Microsoft Pinball (3D Space Cadet Pinball)

For mit vedkommende har dette spil altid været en sand klassiker og jeg har brugt uendeligt meget tid i dette lille spil der blev introduceret tilbage i Windows NT 4. Windows XP var desværre den sidste version af Windows hvor det var inkluderet, og jeg har følt, at jeg har manglet noget lige siden. Men nu er det altså tilbage og jeg skal helt bestemt se om jeg kan slå min gamle highscore fra de gode gamle dage!