CategoriesSoftware

Del Din Skærm Med Verden: En Guide Til ShareX

I denne omgang skal det handle om et lille, men kraftfuldt værktøj, der vil gøre dit liv meget lettere. ShareX, din nye bedste ven i verden af screenshots, skærmoptagelser og deling. Og det bedste ved det? Det er helt gratis! Så lad os tjekke det ud.

ShareX er ikke bare som alle de andre screenshot apps på markedet. Det er som en schweizerkniv af et program, fyldt med funktioner, der ville få selv den mest kræsne tech-nørd til at nikke anerkendende.

ShareX
Kilde: getsharex.com

Skærmoptagelse som en Pro

Først og fremmest, lad os tale om skærmoptagelse. ShareX giver dig mulighed for at optage hele din skærm, et aktivt vindue, en aktiv skærm, eller endda et bestemt område. Og hvis du er i det kreative hjørne, kan du endda optage din skærm som en GIF. Denne mulighed gør det helt perfekt til de gange, hvor et billede ikke helt er nok til at fange hvad du prøver at vise frem.

Kilde: getsharex.com

Efter Optagelse: Dit Valg!

Når du har taget dit screenshot eller optaget din video, kan du vælge mellem en række efterbehandlings muligheder. Vil du tilføje nogle fancy effekter? Intet problem. Vil du åbne dit billede i en editor for at tilføje nogle sidste justeringer? No problemo. Med ShareX er det dig der bestemmer.

Kilde: getsharex.com

Upload: Del eller gem dit screenshot eller optagelse

Nu hvor du har dit screenshot eller video, hvad kan vi så gøre med det? Del eller gem det! Med ShareX kan du uploade filer, mapper, tekst og indhold fra udklipsholderen. Du kan endda forkorte URL’er og tweete beskeder direkte fra programmet. Du bestemmer helt selv, og dine billeder og videoer forlader ikke din maskine før du vil have det.

Kilde: getsharex.com

ShareX: Ikke bare til screenshots og optagelse

Sidst, men ikke mindst, kommer ShareX også med en lang række indbyggede værktøjer der er med til at gøre dagligdagen bag skærmen lidt hurtigere. Fra en farvevælger og lineal til en billededitor og videoomformer, har ShareX alt, hvad du har brug for til at gøre dit arbejde lettere og mere effektivt.

Kilde: getsharex.com

ShareX er ikke bare et program til at optage video eller lave screenshots. Det er din all in one til skærmoptagelse, redigering, deling og meget mere. Jeg har selv haft benyttet ShareX i en del år efterhånden, og jeg tror ikke jeg vil kunne leve uden. Programmet sætter alle andre programmer, specielt Windows eget snipping tool til skamme, og jeg har ikke kunnet finde et bedre alternativ.

Bruger du ShareX eller har du et andet stykke software du benytter til samme opgaver, så lad mig vide det i kommentarfeltet herunder!

CategoriesSoftware

Microsoft Pinball til Windows 7/10/11

I husker sikkert den klassiske version fra Microsoft, Windows Pinball eller også kendt som 3D Space Cadet Pinball, et legendariske spil der først blev introduceret som en del af Microsoft Plus 95. Det tog verden med storm og blev så populært, at det blev inkluderet som standard i Microsoft Windows NT 4. Desværre udelod Microsoft det ved udgivelsen af Windows Vista og frem til i dag med Windows 11.

Men frygt ej! I dag kan du downloade dette fantastiske spil til Windows 7, 8, 10 og Windows 11 og genopleve det samme fantastiske spil som du husker fra dengang.

Download Windows Pinball (3D Space Cadet Pinball)

Bemærk: Det er på eget ansvar at rode med uofficielle versioner af software. Jeg giver en guide til hvordan det virker, men jeg påtager mig ikke ansvaret hvis du gør noget forkert med det.

Før vi kan komme i gang med at spille det gamle klassiske Pinball fra Microsoft skal det først hentes ned på din computer. Der er mange sider der tilbyder dig dette download, men en del af dem kan godt være lidt shady og uden gode intentioner. Jeg har personligt testet et par stykker af dem og fundet et der er til at stole på.

  1. Klik her for at gå til download siden.
  2. Når du har downloadet filen til din computer, så dobbeltklik på filen og kør installationen.

Du installerer bare spillet hvor du normalt installerer dine spil og software og trykker næste. Når du er færdig, har du en genvej på skrivebordet til spillet, eller alternativt kan du trykke på Windows tasten og søge efter “Pinball”.

Du kan altid slå fuld skærm til hvis vinduet er for lille til den moderne opløsning vi bruger på vores computerskærme i dag.

Microsoft Pinball (3D Space Cadet Pinball)

For mit vedkommende har dette spil altid været en sand klassiker og jeg har brugt uendeligt meget tid i dette lille spil der blev introduceret tilbage i Windows NT 4. Windows XP var desværre den sidste version af Windows hvor det var inkluderet, og jeg har følt, at jeg har manglet noget lige siden. Men nu er det altså tilbage og jeg skal helt bestemt se om jeg kan slå min gamle highscore fra de gode gamle dage!